Frank_Høedt_Plakat_1.jpg

Den gode idé

Aristoteles og Platon syntes, at demokrati var en dårlig idé. Andre udfordrede heldigvis det synspunkt, og idéen fik lov at vokse sig til et politisk system.
Hvilke idéer der er gode, og hvilke idéer der er dårlige, afhænger af alle mulige omstændigheder. Men at finde én god idé, kræver en hel masser mindre gode. 
Idéer får man kun, hvis man kan sætte hjernen i omdrejningerne og tænke løssluppent. Formår at glemme forbehold og har mod til at udfordre konventioner. Kreativitet er en løs betegnelse for menneskets evne til at skabe noget nyt, overraskende, hidtil uset. Og det er en byggesten i al udvikling. 
Den gode idé behøver ikke at være velgennemtænkt eller veldokumenteret, 
men er måske bare startskuddet for en anden idé. 
En idé er en idé og ikke en perfekt løsning fra start! 
Kløgtig vildskab på timebasis
Nutidens samfund skriger på innovation og disruption, men hvordan får I taget hul på dette arbejde, der er i sagens natur ikke er noget, I har gjort før? 
I ringer til mig og inviterer mig med, næste gang der skal sættes ild til et ledermøde, et udviklingsmøde eller en brainstorm. 
Der er meget værdi i at blive udfordret af ”en udefra”, der tør stille de hårde spørgsmål, ikke er bundet af ”plejer” eller har indsigt i politiske agendaer eller fnidder. 
Bror til kreativitet er i øvrigt begejstring. 

 

Det er fedt at skabe noget nyt, at tænke på nye måder, at få aha-oplevelser.
Kreativ tænkning er altid forbundet med energi.
Jeg kommer som kreativ, men I får samtidig en energisk udfordrer, der ikke
bare forholder sig til opgaven, men også til jeres virksomhed. 
Jeg kan ikke lade være!
Konkret kreativitet med hjem
Hvad er det, jeg helt konkret kan i forhold til idégenerering – 
og hvad betyder det for jer?
Jeg kan aktivere al min hjernekraft med det ene formål at være kreativ. 
Ikke regne noget ud, ikke strukturere, ikke producere. 
Under møder og brainstorms får og samler jeg idéer, så I kan overskue dem, prioritere dem, zoome ind på det væsentlige – og komme videre mod målet. 
Output er en idéstrøm, visualiseret og dermed brugbar for jeres videre arbejde med at gøre idé til løsning. Det er omkostningseffektivt og uden besvær for jer. 
Alle opgaver bliver leveret med frankness – ærlighed, ydmyghed og nysgerrighed. Og jeg garanterer, at vores samarbejde vil være professionelt, men sjovt. Lad os ses!